Camilla Skousen (DK)

Klipper. Født 1942. Uddannet fra Den Danske Filmskole 1984.

Camilla Skousen blev uddannet klipper fra Den Danske Filmskole i 1984. Inden da havde hun i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne en kort skuespillerkarriere, hvor hun blandt andet medvirkede i Smil Emil (Jesper Høm, 1969) og Aftenlandet (Peter Watkins, 1977). Hun var med i ABCinema-gruppen, hvor man hjalp hinanden med at lave film, men havde ingen ambitioner om at blive skuespiller – faktisk kunne hun slet ikke lide at blive filmet.
Efter et par år som scripter og klippeassistent for dokumentarfilmproducenten Ebbe Preisler kom hun i 1980 ind på Den Danske Filmskole og helligede sig klippegerningen. Camilla Skousen spænder vidt og har klippet film indenfor stort set alle genrer. Korte fiktionsfilm (fx Afmagt 1998), dokumentarfilm (fx Mechanical love, 2007), spillefilm (fx Headhunter 2009) og tv-serier (fx Charlot og Charlotte 1996). Hun holder af afvekslingen mellem de forskellige genrer, den stramme manuskriptstyrede spillefilm over for den mere udfordrende dokumentarfilm, hvor man stort set kun har et emne at holde sig til.
Hun er dog især kendt for at være mere eller mindre fast klipper for Jørgen Leth. Siden Det legende menneske (1986) har hun stort set klippet alle Jørgen Leths film, heriblandt Haiti – uden titel (1996), De fem benspænd (2003) og Det erotiske menneske (2010). De to har kendt hinanden siden ABCinema- dagene, og om deres samarbejde har hun udtalt: “Han har jo nogle gange sagt det dér med, at der s’gu ikke er nogen klippere, som skal lave kunst på hans film. Det forstår jeg fuldstændig. Og samtidig er jeg heller ikke så forhippet på, at der skal være en historie. Vi deler nok en forkærlighed for billederne og det poetiske.” (Fra bogen: Alt er i billedet – om Jørgen Leths film af Lars Movin, 2013). Til gengæld siger Jørgen Leth om hende i samme bog: “Jeg har vænnet mig til, at hun altid gør det rigtige. Camilla har altid ret, det er blevet et slogan for mig”.
Camilla Skousen har på Den Danske Filmskole delt ud af sin store erfaring som lærer på klippelinjen, og hun har modtaget en Robert-pris for bedste klipper på Nattevagten (1994).

Birgit Granhøj, forskningsbibliotekar
Det Danske Filminstitut

Basic info

Main profession: Editor
Born: 1942
Active: 1981-

Filmography

Klippning:
Tro (2017)
Lyrikporten – 28 danske digtere (2016)
Jeg taler til jer – John Kørners verden (2013)
Svend (2011)
Det erotiske menneske (2010)
Headhunter (2009)
Tropical Mix (2007)
45 cm – or love as a symbolic communication medium (2007)
Mechanical love (2007)
Kolonien (2006)
Mit Danmark – film nr. 1 (2006)
Unge Andersen (2005)
Aarhus (2005)
Guerilla girl (2005)
Krig (2003)
De fem benspænd (2003)
Drømmere (2002)
Nye scener fra Amerika (2002)
På Ama’r (2001)
Edderkoppen (2000)
Besat (1999)
Jeg er levende – Søren Ulrik Thomsen, digter (1999)
Afmagt (1998)
Hvornår kommer strygerne (1998)
Karrusel (1998)
Charlot og Charlotte (1996)
Haiti. Uden titel (1996)
Krystalbarnet (1996)
Elsker, elsker ikke (1995)
Farligt venskab (1995)
Nattevagten (1994)
De frigjorte (1993)
Åndernes hus (1993) (2. klipper)
Michael Laudrup – en fodboldspiller (1993)
Traberg (1992)
Sort lucia (1992)
Notater om kærlighed (1989)
Dansk litteratur (1989)
Hunden der smilede (1989)
Jeg elsker dig (1987)
Negerkys og labre larver (1987)
Venner for altid (1987)
Det legende menneske (1986)
Hesten i vesten (1985)
Den lille pige med skøjterne (1985)
Kalk (1984)
Nu dages det søstre (1984)
Mødre i fremmed fædreland (1984)
Den onde cirkel (1984)
Stationer (1984)
Kloakkernes rotter (1984)
Under brostenene (1983)

Regi:
Mödrar i främmande land (1984)

Andet:
Klumpfisken (2014) (klippekonsulent)
Volcano (2012) (klippekonsulent)
De smås krig (2007) (produktionskonsulent)
Første person ental (2006) (klippekonsulent)
Frunk (2003) (konsulent)
En rem af huden (2003) (konsulent)
Vejen tilbage (2001) (konsulent)
Lykken er en underlig fisk (1989) (instruktørassistent)
Et skud fra hjertet (1986) (scripter)
Rocking Silver (1983) (scripter)
Udenrigskorrespondenten (1983) (klippeassistent)
Det parallelle lig (1982) (scripter)
Thorvald og Linda (1982) (klippeassistent)
En lillebitte ørering (1982) (instruktion)
Circus Casablanca (1981) (scripter)

 

Read more about the films at Svensk Filmdatabas (SE)

I would like to . . .

    ContactChange or add informationGet in touch with us

    Note:

    Nordic Women in Film treats any personal data submitted in the form according to GDPR regulations. Should these not be your own data, you are responsible for informing the person in question about processing of their data. Read more about our Privacy Policy here.

    Search in:
    Professional Directory or Articles