Louise Vesth (DK)

Producer. Uddannet producer fra Den Danske Filmskole i 2001 og blev kort efter ansat hos Zentropa. 

Vesths første spillefilm var Kald mig bare Aksel (Pia Bovin, 2002). I det hele taget var hun optaget af børne- og ungdomsfilm i begyndelsen af sin karriere og producerede også film som Råzone (2006), Om natten (2007), som blev nomineret til en Oscar, og Ekko (2007). I samme periode var hun producer på den succesrige tv-serie Klovn (2005-09) og senere på spillefilmen Klovn – the Movie (2010), som blev den mest sete film i Danmark i 2010.
Louise Vesth har haft langvarigt samarbejde med instruktører som Christian E. Christiansen, Mikkel Nørgaard, Nikolaj Arcel, Anders Rønnow Klarlund og Lars von Trier. For Nikolaj Arcel har hun blandt andet produceret den Oscar-nominerede En kongelig affære (2012), for Mikkel Nørgård har hun produceret Jussi Adler-Olsen-filmatiseringerne Kvinden i buret (2013) og Fasandræberne (2014) foruden trilogiens afslutning Flaskepost fra P af Hans Petter Moland. Hun har været Lars von Triers faste producer siden Melancholia (2011).
Internationale filmproduktioner har altid haft Louise Vesths store interesse, både med hensyn til finansiering og distribution. Det udfordrer hendes professionelle kunnen, men samtidig ser hun det også som sit job at holde sig selv og instruktøren fast på filmens oprindelige ide, når alle de praktiske detaljer og valg melder sig. Hun mestrer at kombinere det kommercielle med det kunstneriske og arbejder meget gerne sammen med den yngre generation af instruktører.
I 2008 blev Louise Vesth medlem af Zentropas bestyrelse, og samme år repræsenterede hun Danmark som en af de europæiske ‘Producers on the Move’ ved filmfestivalen i Cannes. I 2013 modtog hun sammen med Sisse Graum Jørgensen Erik Ballings rejselegat.

Birgit Granhøj, forskningsbibliotekar
Det Danske Filminstitut

Basic info

Main profession: Producer
Born: 1973
Active: 2002-

Filmography

Producer:
Smagen af sult (2021)
The House That Jack Built (2018)
Du forsvinder (2017)
Flaskepost til P (2016)
The Model (2016) (executive producer)
Lev stærkt (2014)
Fasandræberne (2014)
Nymphomaniac Director’s Cut (2014)
Nymphomaniac (2013)
Kvinden i buret (2013)
The Weight of Elephants (2013) (executive producer)
En kongelig affære (2012)
The Secret Society of Fine Arts (2012)
Melancholia (2011)
ID:A (2011)
Sandheden om mænd (2010)
Klovn – the Movie (2010)
Zoomerne (2009)
Dig og mig (2008)
Hvordan vi slipper af med de andre (2007)
Ekko (2007) (co-producer)
Om natten (2007)
Råzone (2006)
Manderlay (2005) (line producer)
Zozo (2005) (co-producer)
Klovn (2005)
Kops (2003) (co-producer)
2 ryk og en aflevering (2003)
Kald mig bar Aksel (2002)
Når lysterne tændes (2001) (line producer)
Sidste weekend (2001)
Mine drømmes hus (1997)
Antons blå flyver (1996) (casting assistance)

Read more about the films at Svensk Filmdatabas (SE)

I would like to . . .

    ContactChange or add informationGet in touch with us

    Note:

    Nordic Women in Film treats any personal data submitted in the form according to GDPR regulations. Should these not be your own data, you are responsible for informing the person in question about processing of their data. Read more about our Privacy Policy here.

    Search in:
    Professional Directory or Articles