Annelise Hovmand (DK)

Instruktør, klipper, manuskriptforfatter, produktionsleder, scenograf, biografdirektør.

Annelise Hovmand voksede op på Frederiksberg og blev efter endt studentereksamen journalistelev på dagbladet Nationaltidende. Her tog hun sig blandt andet af filmstoffet og blev så fascineret af filmmiljøet, at hun forlod journalistfaget efter et år. Hun blev volontør på Minerva Film, scriptgirl på Palladium og efter studierejser til London (1947) og Paris (1948) blev hun klippeelev på Nordisk Film.

Her mødte hun instruktøren Johan Jacobsen, som fik afgørende betydning for hendes karriere – og privatliv: de boede sammen i perioden 1951-1965. Johan Jacobsen oprettede i 1950 produktionsselskabet Filmatelieret Flamingo, som producerede de fleste af hans og Annelise Hovmands film. Hun begyndte her som scriptgirl og klipper af især Johan Jacobsens spille- og dokumentarfilm. I 1955 var hun instruktør på sin første kortfilm Hvorfor stjæler barnet?. Herefter gik endnu nogle år som klipper og produktionsleder på Johan Jacobsens film, inden hun debuterede som spillefilminstruktør i 1957 med Ingen tid til kærtegn.

Annelise Hovmand skrev selv manuskriptet til Ingen tid til kærtegn sammen med Finn Methling. Filmen var inspireret af hendes eget liv med barn (fra et tidligere ægteskab) og en travl karriere, hvor familietid var en mangelvare. Filmen blev en stor succes og vandt en Bodil som årets bedste film. Peter Malberg vandt ligeledes en Bodil som årets bedste mandlige hovedrolle. Året efter fulgte Krudt og klunker, baseret på Benjamin Jacobsens “Midt i en klunketid”. Også denne gang var der en Bodil til hovedrolleindehaveren Gunnar Lauring. Efter en afstikker som scenograf på Johan Jacobsens En fremmed banker på, instruerede hun i 1960 Frihedens pris om modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig. Egentlig var der planlagt tre film om emnet, men den første blev ingen publikumssucces, så det blev kun til den ene.

Det historiske drama Gøngehøvdingen (1961) blev godt modtaget af både anmeldere og publikum, men havde været så dyrt at lave, at filmen ikke gav overskud. Året efter fulgte Sekstet, inspireret af Ingmar Bergman (Bergman-skuespilleren Ingrid Thulin havde hovedrollen) og Den nye bølge fra Frankrig. Denne cocktail slog ikke an, og en mere usikker periode fulgte. Parret Hovmand/Jacobsen gik fra hinanden i 1965 og Flamingo Film blev solgt året efter.

Op gennem 1960’erne bestred Annelise Hovmand flere tillidshverv. Hun var formand for Sammenslutningen af Danske Filminstruktører i begyndelsen af 60’erne og medlem af Filmrådet 1964-68.

En planlagt filmatisering af Karen Blixens “Den afrikanske farm” måtte opgives på grund af manglende finansiering, og Annelise Hovmands næste spillefilm Nu stiger den om flyvepioneren Ellehammer gav ligeledes underskud. I 1967 flyttede hun til Sydsjælland sammen med sin nye mand og opdrættede blandt andet hunde. Hun fik bevillingen til Næstved Bio, som hun drev med stort engagement, indtil hun fyldte 80.

I 1971 instruerede hun spillefilmen Et døgn med  Ilse, der i dokumentarisk stil fulgte stripperen Ilses tilværelse. Nogle opfattede filmen som ren spekulation og en udløber af billedpornografiens ophævelse i 1970, men filmen var også et realistisk kvindeportræt. I 1980’erne var Annelise Hovmand instruktør på to kvindehistoriske tv-serier: Krigsdøtre (1981) og To som elsker hinanden (1988). Krigsdøtre var et kollektivt kvindeprojekt, der fulgte forskellige kvindeskæbner fra 1950’erne til 1970’erne, og To som elsker hinanden var en filmatisering af Grete Povlsens roman om Viggo og Ingeborg Stuckenberg. Endelig instruerede hun sin sidste film i 1991 Høfeber, et projekt hun overtog efter den kræftsyge Edward Fleming.

Annelise Hovmand var i mesterlære i filmbranchen i ti år inden sin spillefilmdebut. Mødet med Johan Jacobsen blev afgørende for hendes karriere. Han fungerede både som læremester og producent på de fleste af hendes film. Hun undgik stort set folkekomediegenren, men holdt sig til de såkaldte “problemfilm”, der repræsenterede hendes intellektuelle og humanistiske engagement. I sidste del af karrieren beskæftigede hun sig en del med kvindepolitiske emner uden dog at blive en integreret del af rødstrømpebevægelsen. Hun opfattede det aldrig som noget særligt at være kvinde i en mandsdomineret filmverden, for som hun sagde i begyndelsen af 60’erne: “Der er så mange kvinder, der laver film i Danmark. Derfor har det været nemt for mig. Hvis de andre ikke havde eksisteret, havde det bestemt været vanskeligere”.

Birgit Granhøj, forskningsbibliotekar, DFI (2016)

 

Basic info

Main profession: Director
Born: 1924
Died: 2016
Active: 1955-1991

Filmography

Instruktion:
Høfeber 1991
To som elsker hinanden 1988
Hvor der er vilje, er der vej 1986
Krigsdøtre 1981
Den termiske mannequin 1975
Et døgn med Ilse 1971
De forsvundne breve 1967
Nu stiger den 1966
Norden i flammer 1965
Grænseland 1965
Sekstet 1963
Gøngehøvdingen 1961
Frihedens pris 1960
Krudt og klunker 1958
Ingen tid til kærtegn 1957
Hvorfor stjæler barnet? 1955
Manus:
Dronningens vagtmester 1963
Producer:
Afsked med forældrene 1980
Klip:
Fængslende feriedage 1978
Hvem myrder hvem? 1978
Christa 1971
Dage i min fars hus 1968
Splintret emaille 1956
Den lille pige med svovlstikkerne 1953
Skatteøens hemmelighed 1953
Man burde ta’ sig af det 1952
Alt dette og Island med 1951
Naalen 1951
Som sendt fra himlen 1951
Min kone er uskyldig 1950
En dag i radioen 1950
Næste gang er det dig 1948
Produktion:
Den store gav-tyv 1956
Produktionsdesign:
En fremmed banker på 1959
Ta’ det som en mand, frue 1975
Blændværk 1955
Scripter:
Ballettens børn 1954
Tre år efter 1948
Speaker:
Fremrykket møde 1964

Read more about the films at the Danish Film Institute (DK)

Do you know more about Annelise Hovmand?

Please write to us if you think that we have missed something and if you have more information to provide.

Search in: database or articles